Når bakterierne rammer kroppen hårdt, så ønsker de fleste blot at ligge under en dejlig varm dyne. Men timerne kan hurtigt gå langsomt, specielt hvis man skal være sengeliggende i flere dage.

Man kan sagtens vælge at tænde for fjernsynet og se genudsendelser af Venner, Beverly Hills 90210, Gilmore Girls eller hvad de nu sender i disse dage, men det kan også blive trættende. Derfor foreslår vi i stedet, at du begynder på en ny hobby! Det kunne eksempelvis være at strikke, som er ideelt tidsfordriv, når du alligevel ikke kan bevæge dig længere end sengekanten. Selvom du måske ikke har prøvet det før, så kan du faktisk relativt hurtigt og nemt komme i gang, også selvom dit hoved måske ikke ligefrem er helt på toppen.

Lær at strikke online selv når du er ramt af sygdom

Det kan godt være at et strikkekursus for begyndere ikke er det første som du tænker på når du er syg, men hvorfor ikke? Hvis du allerede har købt striknøgler og garn ind til at komme i gang, men ikke har haft tid eller motivation til det, så findes der ikke et bedre tidspunkt end når man er sengeliggende.

Hvis du ikke har redskaberne, så bør du sende bud efter kæresten, veninden eller et familiemedlem som forhåbentligt kan give en hjælpende hånd. Et garnnøgle og en strikkepind koster ikke ret meget, og du får derfor mange timers underholdning for ganske få kroner.

Hvad kan jeg strikke mens jeg ligger i sengen?

Du kan f.eks. prøve dette prøve dette strikkekursus og få inspiration til, hvad du kan strikke i de udfordrende tider. Som tak for hjælpen kan du strikke en gave til dem som giver en hjælpende hånd, selvom det ikke forventes, er det sikkert noget som han/hun vil sætte pris på. Det er uden tvivl også passende at strikke en sweater, et par vanter eller noget andet varmt som kan være med til at holde både kulden og bakterierne ude i fremtiden.

Brug de sløje timer i sengen til et godt formål

Når du selv er sløj, så kan det måske være svært at tænke på andre. Men det kan også være, at det netop kan få dig til at få det bedre at benytte tiden til et godt formål. Uanset helbredssituationen, er der i hvert fald personer som strikker til et godt formål.

Der findes eksempler på strikkeklubber som strikker bamser til de mindste patienter på sygehusene. Andre strikker hatte, tørklæder og andre håndlavede ting til cancerpatienter, hvilket også må siges at være til et godt formål.

Du kan gøre det samme mens du er syg, hvis du ikke kan finde på noget at strikke til dig selv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *