Julen nærmer sig med hastige skridt og det store gaveræs starter nu. Black Friday er netop overstået og slog endnu engang alle rekorder med handel for over en milliard danske kroner. Mange af de ting der blev købt, har givet vært julegaver, men fik du ikke købt alle dine gaver på den sorte fredag, så må du i gang nu, så du ikke ender med at haste desperat rundt i byen og besøge halvtomme butikker i dagene lige inden jul.

Ingen går op i boligen som danskerne

Vi danskere er vel nok ét af de folk i verden der går højest op i vores bolig. Har du været ude at rejse i Sydeuropa på et tidspunkt har nok gået rundt i en græsk eller spansk by og ikke kunnet lade være med at kigge ind ad vinduer eller åbne døre. Du har med garanti set en meget spartansk indretning og måske tænkt at det var fattige mennesker. Dette behøver slet ikke være tilfældet, for sydpå går selv velstillede mennesker ikke så højt op i at indrette deres hjem og gøre det hyggeligt som vi gør her i Danmark.

Dette skyldes helt sikkert, at sydeuropæerne pga det gode vejr tilbringer det meste af deres tid udenfor boligen. Her til lands er det koldt, vådt og mørkt meget af tiden og derfor bruger vi megen af vores fritid i vores hjem. Af samme grund er det vigtigt for os at bo rart og pænt.

Boliggaver er til både mænd og kvinder

Julen er også en højtid vi elsker af mange af de samme årsager. Julen bringer hygge og glæde i den mørkeste tid. Så hvorfor ikke kombinere de to ting: glæden ved hjemmet og glæden ved julen?

Mangler du en gode julegaveidé så kunne det være en fin idé at købe noget til hjemmet. Og det er både mænd og kvinder, der vil blive glade for en hård pakke under træet med noget boligindretning i. De fleste tænker nok at det mest er kvinder der går op i at indrette deres hjem, men den moderne mand gør det bestemt lige så meget.

Skal det være en stor gave?

Hvis I er på store gaver og økonomien ikke spiller så meget ind, så kan du gå op i møbelkategorien når du skal vælge en gave. Der er så meget lækkert dansk design i tiden, når det kommer til moderne skandinaviske møbler. Og online finder du bestemt lige så mange møbler, som hvis du går i den lokale møbelbutik. Skal det være et nyt sofabord, en stol eller måske en ny seng? Mulighederne er utallige.

Mindre ting gør stor glæde

Men det behøver ikke være så stort eller så dyrt. Der er masser af gode ting at få indenfor boligindretning. Puder, tæpper, lysestager, vaser, køkkenting, osv. osv. Danske mærker som Ferm Living, Muuto eller House Doctor har i hundredvis af lækre styles i alle kategorier.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *