Håndlavet design er for dig, der lægger vægt på kvalitet og sjæl i boligens indretning. Bring naturen ind i hjemmet i form af et håndlavet design. Det spreder hygge, varme og ro omkring dig. Samtidig udstråler det overskud, og at du har tænkt over din indretning. Håndlavede ting passer for eksempel godt til en moderne og minimalistisk nordisk boligstil.

Sådan får du håndlavet design i hjemmet

Håndlavet design er en af tidens tendenser, og det har i høj grad vundet en plads i mange hjem. Udvalget er derfor bredt, når det kommer til håndlavede ting på det danske marked.

Skærebrætter og knivmagneter i træ er meget populære. Ud over at give dit køkken et æstetisk præg er skærebrætter og knivmagneter i træ hygiejniske. Bakteriernes chancer for at overleve er ikke store her.

Andre håndlavede valg til dit hjem er hylder i træ og læder og ure i træ og marmor. De ser smukke ud at have hængende på væggen i stuen, spisestuen, gangen eller soveværelset.

Strikket og hæklet tekstil til duge, tæpper og puder i uld, bomuld og andre former for naturgarn giver hygge til hjemmet. Det er moderne og flot med håndlavet tekstil. De mange farver og mønstre gør det muligt at sætte sit eget præg på rummene.

Der er mange muligheder at vælge imellem, når du er på udkig efter det rette håndlavede design til dit hjem. Du kan finde inspiration på de sociale medier og på mange blogge til indretningsmuligheder med forskelligt håndlavet design.

Vælg det bedste håndlavede design

Når du vælger håndlavet design til hjemmet, er det vigtigt at have øje for kvaliteten. I reglen får du mere kvalitet for pengene, når det gælder stærke træsorter. De er dyrere, men det kan betale sig, for til gengæld sikres du lang holdbarhed for pengene ved at vælge langsomt voksende træsorter. Gode solide sorter er amerikansk valnød, wengé og egetræ.

Det er ofte træsorten, der afgør, om designet har et mørkt eller lyst udseende. Men det kan også være overfladebehandling. For eksempel vil mange olier give træet en mørkere og mere blank overflade.

Det er en god idé at vælge håndlavede skærebrætter, som er overfladebehandlet med for eksempel vindruekerneolie. Håndlavede knivmagneter i træ kan være olieret med for eksempel linolie. Det giver den ideelle holdbarhed. Overfladebehandling har mindre betydning, når du skal vælge hylder og ure i træ, som ikke har samme form for praktisk funktion i hverdagen.

Ting af naturelementer skaber ro

Forskning viser, at natur virker afstressende på kroppen. Det gælder blandt andet planter og forskellige træsorter som birk og eg. Naturelementer skærper nemlig rent biologisk menneskers sanser, og det skaber en ro i sind og krop.

Der er mange gode grunde til at udsmykke hjemmet med design af naturmaterialer. Håndlavet design forhandles , blandt andet unikke butikker i storbyernes sidegader. Du kan også finde meget håndlavet design på nettet.

Skriv en kommentar herunder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *