Sommerens store indretningstip er grønne planter i alle afskygninger. Grønne planter bringer dig tættere på naturen, de er gode for indeklimaet, og så passer de ind i de fleste menneskers boligindretninger.

Vi bringer dig her en guide til, hvordan du bruger grønne planter i din boligindretning. Du kan bruge blomsteropsatser, hylder og hyldeknægte til at give dit hjem en personlig stil, og på hyldeknagte.dk kan du finde inspiration til, hvordan du kan vise dine planter frem på en elegant og moderigtig måde.

Blomsteropsatser: Sæt dine planter op på en piedestal

Blomsteropsatser er for dig, der nyder synet af dine planter, og som gerne vil have, at andre også gør det. Med en blomsteropsats kan du sætte dine planter op på en piedestal og få en elegant måde at vise dine grønne planter frem på.

Blomsteropsatsen er designet til at give dine planter en fremtrædende plads i hjemmet. Opsatsen hæver planten over jorden, hvilket betyder, at planten har luft til alle sider, og at den dermed har mulighed for at vise sig frem som et lille stykke kunst.

Som det gør sig gældende for mange andre møbler og ting til boligen, kan blomsteropsatser se ud på mange forskellige måder: De kan være runde, firkantede og aflange, og de kan være lavet af stål, plastik og træ.

Du bør vælge en opsats af træ, hvis du går efter et gennemført naturlook, og du bør vælge en opsats af stål, hvis du ønsker at tage chancer i indretningen, og hvis du vil forsøge at bryde med det grønne udtryk.

Hylder og hyldeknægte: Gør dine planter til en integreret del af boligindretningen

Hvis du synes, at blomsteropsatserne fylder for meget, kan du i stedet vælge at bruge hylder og hyldeknægte i din boligindretning.

Med hylder og hyldeknægte kan du gøre planterne til en integreret del af boligindretningen: Du kan købe hylder i forskellige dybder og længder, i forskellige farver og i forskelligt materiale, og du kan sætte dem op i forskellige højder.

Placér hylderne der, hvor du synes, de passer ind, og sæt små, grønne planter op på dem. På den måde vil planterne nærmest smelte sammen med resten af dit interiør, og det vil give liv til dit hjem.

Du kan mixe og matche planterne med bøger, billeder og vaser for at give din indretning et mere dynamisk og interessant udtryk – og du kan ændre sammensætningen undervejs.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kun mindre planter kan bruges sammen med hylder og hyldeknægte. Hvis du vil skabe større dynamik i indretningen, kan du placere de større planter på dine blomsteropsatser og sætte de største på gulvet.

Det praktiske: Hvilke planter skal jeg gå efter?

Når du skal købe planter, skal du gå efter dem, der kan holde til forskellige temperaturer, og som kan overleve i både små og store mængde lys og sol. Dine planter skal stå indenfor, og de skal derfor kunne klare sig igennem alle fire årstider. Dine planter skal være hårdføre – men også smukke.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *