Er du lige blevet selvstændig og har kastet dig ud i livet som iværksætter? Hvis det er tilfældet ved du alt om, at det gælder om at holde udgifterne nede i begyndelsen, hvor der ikke kommer så mange penge ind. Der er masser af muligheder for at leje et kontor eller et skrivebord i et kontorfællesskab, alt efter hvor du bor naturligvis, men de fleste større byer i Danmark har denne mulighed. Der er masser af fordele ved dette, men det koster nemt fra 2.000 kroner og opefter om måneden.

Derfor kan det være en rigtig god idé at starte med at indrette et hjemmekontor i din egen bolig og starte derfra.

Andre årsager til at vælge hjemmekontor

Der kan også være andre gode grunde til at du vælger at indrette et hjemmekontor.

Måske er du ikke iværksætter, men lønmodtager med et job, der tillader hjemmearbejdsdage. I det tilfælde kan du måske endda få hjælp fra din arbejdsgiver til at finansiere indretningen af kontoret.

Måske har du små børn eller andre grunde til gerne at ville være i dit hjem, samtidig med at du arbejder.

Det har du brug for

Et hjemmekontor kan være mange ting, hvilket også afhænger af hvad du beskæftiger dig med. Men med følgende ting, er du godt dækket ind:

Du skal bruge et godt skrivebord og en god stol. Skrivebordet kan enten være et rigtigt kontorbord med hæve-sænke-funktion, eller du kan gå efter et mere designmæssigt pænt bord. Så længe det har den rette højde og den rette størrelse til det arbejde du skal udføre.

En god kontorstol er noget af det vigtigste du skal anskaffe dig. Tænk på hvor mange timer du kommer til at sidde i denne stol. Er den ikke lavet til kontorbrug, så får du nemt ondt i ryggen, hvilket med tiden kan føre til varige skader. Indrømmet: mange kontorstole er grimme og passer ikke lige ind i det billede du nok har af et trendy arbejdsværelse. Hvis du ikke vil have en klassisk blå kontorstol, så vælg noget der er flot, men som stadig er muligt at indstille i højden og med en god støtte af ryggen. Det går simpelthen ikke at bruge en køkkenstol.

IT-udstyr

De fleste har i dag brug for det rette IT-udstyr for at kunne udføre deres arbejde. Dette gælder sikkert også for dig. Du skal bruge en computer, der er stærk nok til det arbejde du skal udføre. Er du grafiker, er et godt bud en iMac eller en Macbook Pro, skal du blot skrive og sende mails, kan du nøjes med f.eks. en billig Chromebook. En internetforbindelse kan du ikke undvære, men har du sikkert allerede i hjemmet. Du kan også overveje om du skal bruge en printer med tilhørende lasertoner.

Gør det hyggeligt og lækkert

Nu har vi dækket de praktiske ting, men når du skal bruge så megen af din tid på hjemmekontoret, er det også vigtigt at gøre det til et rart sted. Sørg for at indrette kontoret, så det er hyggeligt og passer til din egen personlige æstetiske stil. Det vil give dig langt mere arbejdsglæde end et koldt og kedeligt kontor.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *