Der findes ingen større og mere fantastisk oplevelse end den oplevelse, som det er at blive forældre. At få et lille barn ændrer hele jeres liv, og i langt de fleste tilfælde til det bedre. Pludselig er der en næsten uendelig mængde af kærlighed i jeres liv, og det er noget, som de fleste nyder.
Men det er også en kæmpe omvæltning at få et barn, og særligt i barnets første år kræver det, at I tilsidesætter rigtig mange af jeres egne behov for barnets. Har barnet nogle problemer, kan det være meget svært.
Sover barnet ikke?
Nogle forældre oplever, at deres barn ikke sover særlig godt eller ikke sover igennem. Det er forholdsvis normalt, at små børn ikke sover en hel nat. Ofte vil de vågne og være urolige mange gange i løbet af natten, enten fordi de er sultne eller fordi de savner opmærksomhed.
Men nogle gange er det nemt for forældrene at få barnet til at sove igen, og nogle gange er det ikke. Nogle børn sover også nemt mange timer i løbet af dagen, imens andre børn bruger rigtig meget tid på at græde. Hører dit barn til den sidste kategori, så er du sikkert en smule frustreret.
Dårligt søvnmønster går ud over både forældre og børn
Det kan være virkelig hårdt at have at barn, som ikke sover igennem. For det første er det selvfølgelig synd for barnet, som ikke kan finde ro af den ene eller den anden grund.
For det andet er det synd for jer som forældre, for det er enormt hårdt, når barnet ikke sover. I er nødt til at være oppe med det, og det kan nemt ødelægge jeres døgnrytme og berøve jer for rigtig meget vigtig søvn. Heldigvis er der nogle ting, som i kan gøre.
Køb en slyngvugge
Som forældre er der en masse udstyr, som I kan bruge i jagten på et mere sovende barn. Det behøver slet ikke at være vildt og kompliceret. Tit er det vigtigste nemlig at skabe ro og tryghed hos barnet, og det kan I blandt andet gøre ved hjælp af en slyngvugge.
En slyngevugge er en form for vugge, som er lavet af en slynge. Denne slynge kan I hænge op i loftet og lægge barnet i. Her vil barnet ligge blødt og blive vugget i søvn af bløde, organiske bevægelser, som kan minde om at ligge i mors mave.
Afspil søvnmeditation
En af de nyere ting, som mange forældre er begyndt at bruge, er søvnmeditation. Det er slet ikke så alternativt eller obskurt, som det lyder. I princippet drejer det sig bare om et stykke lyd, som du afspiller for babyen, når den skal sove.
Det kan være en sammensætning af musik eller lyde fra naturen. Det kan også være en beroligende stemme, som fortæller en historie. Lige meget hvad, så kan lydene være med til at berolige barnet og gøre det mere søvnigt.