Det kan være svært at få råd til alle de lækre ting, som du gerne vil købe til dit hjem. Ved at skifte alle dine pærer ud med LED-pærer vil du dog kunne spare mange penge på elregningen og kan dermed få råd til at købe de ting, som du drømmer om.

Har du et møbel eller en anden genstand til dit hjem, som du går og drømmer om, men som du ikke synes, at du kan finde pengene til at købe? Så kan det være en god ide, at du begynder at se på, hvor du kan spare henne. Det behøver faktisk ikke at være noget, der er hverken stort eller svært. Ved at skifte alle pærerne i dit hjem ud med LED-pærer kan du for eksempel skære voldsomt ned for dit elforbrug. Den besparelse kan du så bruge til de ting, som du gerne vil købe.

Elbesparelsen er ikke den eneste fordel ved LED-pærer: De har også en meget længere levetid, end en almindelig pære har. Du kommer derfor også til at spare nogle penge i forhold til, hvor ofte du er nødt til at købe pærer. Hvor en halogenpære har en levetid på cirka 2000 timer, har en LED-pære en levetid på hele 15.000 timer. For en almindelig glødepære er levetiden kun på 1000 timer. Det kan derfor også i forhold til levetiden betale sig for dig, at du skifter.

Men har LED-pærer et lige så godt lys som andre pærer?

Mange, særligt dem, der interesserer sig for boligindretning, er bange for, at deres hjem ikke kommer til at være lige så godt oplyst, når de bruger en LED-pære frem for andre former for pærer. Det er rigtigt, at en LED-pære har en anden form for lys, men pærerne er blevet langt bedre, end de var i starten.

I starten havde pærerne et meget koldt lys, og det er naturligt, at der er mange, der ikke brød sig om det – også dem, der ikke gik så meget op i boligindretning. Ved at vælge LED-pærer med en Ra på over 90 kan du dog sikre dig, at du stadig får et godt lys.

Hold øje med lumen, når du køber LED-pærer

Da du tidligere købte halogenpærer og glødepærer, var du vant til at holde øje med, hvor mange watt en pære havde. Men sådan er det ikke med LED-pærer. I stedet skal du holde øje med det, der hedder lumen. Det siger noget om, hvor kraftigt lyset i LED-pæren er.

Der findes en række tabeller på nettet, hvor du kan danne dig et overblik over, hvor mange lumen din LED-pære skal have, for at den passer til den lysstyrke, du er vant til i watt. Brugte du for eksempel før en pære med 60 watt, skal du nu have en pære med 740-810 lumen. Læs mere her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *